Knækstyring betyder, at maskinen er delt i en forvogn og en bagvogn, som er samlet med et led på midten. Maskinen styrer ved, at to hydraulikcylindre drejer de to dele i forhold til hinanden, så chassiset knækker i leddet. Akslerne er faste, og hjulene styrer ikke selv.
Knækstyring er almindelig på dumpere og gummigeder. Hydrema bruger den også på sine rendegravere, hvor de fleste andre producenter bygger med stift chassis og forhjuls- eller firehjulsstyring.
Som på alle knækstyrede maskiner er sidestabiliteten mindst, når maskinen står med fuldt udslag i knækket. Kør med lasten lavt i skarpe sving, især på skråninger.
| Knækstyret rendegraver | Forhjulsstyret rendegraver | Firehjulsstyret rendegraver (4WS) |
|---|---|---|
| Sådan styrer den | ||
| Chassiset knækker i midten | Forhjulene drejer | Alle fire hjul drejer |
| Chassis | ||
| Delt i for- og bagvogn | Stift | Stift |
| Sporfølge | ||
| Bagakslen følger stort set forakslens spor | Baghjulene skærer inden for forhjulenes bane | Baghjulene kan følge forhjulene ved koordineret styring |
| Terrænkontakt | ||
| Pendulering mellem for- og bagvogn | Typisk pendulerende foraksel | Typisk pendulerende foraksel |
| Graverens arbejdsområde | ||
| Op til 280° på 906G og 926G takket være knækket og den hydrauliske sideforskydning af gravearmen. Op til 200° på 908G og 928G | Gravearmens svingvinkel | Gravearmens svingvinkel |
| Krabbegang | ||
| Nej | Nej | Ja |
| Hydrema-modeller | ||
| 906G, 908G, 926G og 928G | – | – |
Hjulgraverne i MX-serien har ikke knækstyring. De har stift chassis med pendulerende foraksel (±8° på MX16G).
Fagligt gennemlæst af Dennis Vesterbæk Hampe, Hydrema A/S.